Mafia: The Old Country har solgt bedre end Take-Two forventede

Strauss Zelnick siger at de havde "suspicions" om at de ville ramme markedet på en god måde.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-11

Mafia: The Old Country er et relativt simpelt, lineært, narrativt drevet action-eventyr skåret efter en skabelon der virkelig er gået hen og er blevet sjælden efterhånden. Ikke nok med det, det ankom også til en lidt billigere pris på $49,99 - som i øvrigt også er sjældent.

Men netop denne kombination lader til at have fungeret, for i et interview med The Game Business bekræfter Take-Two chef Strauss Zelnick, at spillet har solgt bedre end de interne forventninger:

"What we suspected was confirmed. Which is just... if you give consumers a great narrative experience that's a lot of fun, somewhat contained, and at a fair price, then you can have the perfect result."

Det er sjovt, det Zelnick siger, netop fordi den slags "somewhat contained narrative experiences at a fair price" er så sjældne.

Kunne dette betyde at der faktisk er plads til den slags titler, og måske sågar flere af dem?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage