Resident Evil: Survival Unit udkommer i næste uge

Det nyeste spil i Resident Evil-serien er et free-to-play mobil strategispil.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-11-11

Aniplex og Joycity har meddelt, at Resident Evil: Survival Unit udkommer til iOS og Android den 17. november. Spillet udkommer over det meste af verden, dog må lande som Sydkorea, Hong Kong, Vietnam, Indonesien og Taiwan vente til starten af 2026 med at spille spillet.

Resident Evil: Survival Unit er et free-to-play mobil strategispil og er tidligere blevet beskrevet som en "reimagining of the survival horror universe". Det udvikles af sydkoreanske Joycity i tæt samarbejde med Capcom og udgiveren Aniplex har tidligere kunnet fortælle, at spillet havde rundet 2 millioner forudregistreringer på tværs af App Store og Google Store.

Resident Evil: Survival Unit udkommer til iOS og Android den 17. november - skal du prøve det på din telefon eller tablet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage