Lanceringen af Skate som et Early Access-projekt har været lidt af en overraskelse. På den ene side blev spillet en enorm succes med titusindvis af spillere allerede ved udgivelsen, men på den anden side var mange fans skuffede over, hvad de faktisk fik. Helt overordnet handlede de største problemer om spillets tekniske præstation, og nu har udvikleren Full Circle udgivet et blogindlæg, der kommenterer på situationen og de ændringer, der er på vej.
"Things have not gone as smoothly for some of you as we would have liked. A lot more (we're talking millions) players joined us in these first few weeks than we expected - and with that came bugs, glitches, progression locks, and performance issues. We'll get into the why and what we're doing about it, but first, we want to show our appreciation to all of you for sticking with us."
Som tak for tålmodigheden giver udvikleren nu alle spillere en lille gavepakke, som indeholder 2000 Tix og 500 SVBs, der frit kan bruges i spillet. Gaven kan dog kun hentes frem til den 2. december kl. 17.00 GMT / 18.00 CET.
Når det kommer til fremtidige forbedringer, har Full Circle forklaret følgende:
"Making skate. is a balancing act between delivering the fresh content from our roadmap, improving the overall player experience, and addressing your live feedback. We're tweaking and fixing the game - some of it on the fly, and some of it as part of longer-term improvements. But, things will continue to change and improve. We all want skate. to be great, and working with you, our community, to fine-tune the player experience during Early Access is the way we get there."
Blandt de kommende ændringer kan spillere se frem til færre fejl ved daglige opgaver, et mere jævnt progressionssystem, samt et bedre og mere meningsfuldt in-game økonomisystem. Premium-genstande skal fremover føles mere unikke og værdifulde, Skate.Pass-niveauer bliver mindre tidskrævende, SVBs bliver lettere at tjene, og der vil komme mere officielt licenseret indhold. Samtidig lover udviklerne, at man fremover undgår at ende med enorme mængder overskydende event-valuta, som mange oplevede under Skate-o-Ween.