Lamborghini vil fortsætte med at konkurrere i GT3/GTWC cirkusset, og da Huracan nu er udgået, vil racerbilen baseret på den platform også gøre det. I stedet vil vi snart se den nyligt afslørede Temerario Super Trofeo, som stort set er den samme bil, men Lamborghinis racerteam har droppet plug-in hybrid delen og lavet den baghjulstrukket i stedet. Ellers er det den dobbeltturboladede V8 på fire liter og 650 hk, der gælder samt ABS-bremser og et udstødningssystem fra italienske Capristo.
Stephan Winkelmann, administrerende direktør for Automobili Lamborghini: "I 2009 tog vi den dristige beslutning at lancere Gallardo Super Trofeo. Lamborghini blev ikke født som et racermærke, men vores kunder, mere end 1300 kørere har konkurreret i Super Trofeo, har konstant spurgt os om et produkt designet til banen. I årenes løb er Super Trofeo og kundeløb blevet en sand søjle i vores langsigtede virksomhedsstrategi, der styrker båndet mellem brandet og dets mest passionerede kunder. Med Temerario Super Trofeo tager vi endnu et afgørende skridt og bekræfter vores løfte om at levere en ren racerbil til det voksende fællesskab, der slutter sig til os i Lamborghini Super Trofeo-weekenderne."

<bild></bild>
<bild></bild>