EA dropper også online pass på eksisterende spil

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-05-31

Vi har tidligere skrevet at EA dropper deres online pass på fremtidige titler. Men nu meddeler EA, at de går endnu længere end de hidtil har sagt. De dropper nemlig online passes med tilbagevirkende kraft.

I praksis betyder det, at prisen på et online pass til eksisterende titler bliver sænket til 0 kroner. Eftersom der nogle gange fulgte DLC med online passene, bliver disse pakker også gratis, så man for eksempel kan hente Mass Effect 2: Cerberus Network kvit og frit.

Indtil videre gælder alt dette kun på Xbox 360, men vil i de kommende uger blive udvidet til også at dække andre platforme. EA kommenterer selv sagen sådan her:

"As we discontinue Online Pass for our new EA titles, we are also in the process of eliminating it from all our existing EA titles as well. We heard the feedback from players and decided to do away with Online Pass altogether."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage