God of War-udvikler brugte $25 millioner og mange års udvikling på en ny IP der blev skrottet i sidste ende

Shuhei Yoshida afslører at det beløb ikke anses som synderligt højt for en forfejlet prototype.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-14

God of War-udvikleren Sony Santa Monica brugte 25 millioner dollars på at skabe en ny IP, som desværre blev aflyst nogle år senere. Heldigvis er det ikke et af de tilfælde, hvor spillet blev droppet på grund af bredere problemer i studiet - det ser snarere ud til at være udviklernes egen beslutning ikke at forfølge projektet videre.

På My Perfect Console-podcasten (via GamesRadar) fortalte tidligere PlayStation-chef Shuhei Yoshida historien om spillet og hvordan det til at begynde med virkede spændende, men senere stødte på problemer.

"Det havde et virkelig fantastisk koncept og nogle virkelig interessante gameplay-ideer. Selvfølgelig er folkene på Santa Monica Studio meget, meget dygtige til at skabe høj kvalitetskunst. Så vi støttede dem i mange år, men efter 25 millioner dollars kom de til mig og sagde, at vi må stoppe. Jeg kan ikke helt huske grunden. Holdet kunne ikke finde 'spillet'. Det var et fantastisk koncept. Fantastisk idé. Men gameplayet blev aldrig rigtig til noget," beskrev Yoshida.

Yoshida tilføjede også, at aflysninger af spil var noget, han gjorde ret ofte. "I cancelled so many games," sagde han. "No one knows most of the games, because we canceled early enough. We tried to try a new idea, do the prototype, and if it's good, continue. If it's not good, rework or stop. So early cancellation doesn't cost us much. However, if the game was kind of making progress, and very promising vision went on and on, after $25 million it was a really hard decision. But I think in that case, Santa Monica Studio by themselves, was like, 'probably we have to stop.'"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage