Guerrilla arbejder stadig på et Horizon multiplayer-projekt

Det er faktisk studiets "næste store spil".
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-17

Da Horizon Steel Frontier blev afsløret var der mange der troede at dette faktisk var det Horizon multiplayer-projekt, som vi har hørt om i årevis, og at dette betød at Guerrilla havde pladsen til at udvikle et gedigent tredje spil i serien - eller måske noget helt nyt.

Men det er altså ikke tilfældet, for udover at NCSoft arbejder på Horizon Steel Frontiers, så arbejder Guerrilla stadig på et Horizon multiplayer-projekt - faktisk er det studiets næste store spil. Dette bekræfter Jason Schreier i en besked:

"Just to clear up some confusion I've seen, the newly announced NCSoft Horizon MMO is different from the multiplayer Horizon game that's in development at Guerrilla Games. That one is Guerrilla's next big project."

Præcis hvordan det ser ud ved vi naturligvis ikke, men hvis du ikke har hang til multiplayer på den måde, så kommer der til at gå længe før der kommer noget Horizon-relateret din vej, lader det til.

<social>https://bsky.app/profile/jasonschreier.bsky.social/post/3m5jd6otif22v</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage