Black Ops 7 beskyldes for massiv brug af AI artwork

Spillere deler allerede hvad der mistænkeligt ligner AI-genereret grafik af lav kvalitet i alt fra challenge rewards til kampagnen.
Tekst: Marcus Persson
Publiceret 2025-11-16

Dette kommer nok ikke som nogen overraskelse. Det seneste Call of Duty-spil ser ud til at indeholde AI-genereret grafik, der heller ikke ligefrem imponerer, og spillere er mildest talt ikke glade for det. Blot et par timer efter udgivelsen begyndte folk at dele skærmbilleder af billeder i spillet, som de mener er AI-genereret slop - og det er svært ikke at være enig.

Der er tydelige tegn på, at flere af illustrationerne er skabt med AI. Herunder en tegneseriefigur, der tilsyneladende har seks fingre, øjne der ikke matcher, og andre småfejl, der typisk forbindes med AI-genererede billeder. Det er også værd at huske, at alt dette fungerer som belønninger, du får for at gennemføre udfordringer, hvilket gør det hele endnu mere nedslående.

Andre spillere har delt skærmbilleder af, hvad der ser ud til at være AI-genereret grafik i Black Ops 7-kampagnen, som i år er fuldt online og bygget op omkring multiplayer. Det er selvfølgelig umuligt at vide præcis, hvilken grafik i det nyeste Call of Duty der er menneskeskabt, hvilken der er maskinlavet, og hvad der måske er en mellemting, hvor kunstnere har rettet op på elendige genererede billeder.

Activision har selv valgt at svare på kritikken. De hævder, at de - ligesom mange andre - bruger en række digitale værktøjer, herunder AI-værktøjer, for at hjælpe deres teams med at skabe de bedst mulige spiloplevelser. Og de understreger, at den kreative proces fortsat ledes af de talentfulde personer, der udgør deres studier.

"We've come out and been very clear that we use these [AI tools] as tools to help the team, but they do not replace any of the fantastic team members we have that are doing the final touches and building that content to put it in the game."

Hvad tænker du selv om, at AI-genererede billeder bliver brugt som belønninger?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage