Survival-genren har været en af de mest dominerende inden for videospil de seneste år, hvor den i høj grad har taget stafetten fra soulslike-spillene. Og selvom konkurrencen er benhård (de kalder dem jo ikke survival for ingenting), er der visse spil, som har holdt sig imponerende godt kørende over tid med løbende nyt indhold, selv flere år efter udgivelsen. Et af dem er V Rising, vampyr-survivalspillet fra Stunlock Studios.
Lige nu fejrer udviklerholdet, at de har nået 6 millioner spillere i spillet, hvilket betyder, at de har fået én million flere blodtørstige vampyrer siden januar. Den stabile strøm af indhold som Invaders of Oakveil - den seneste store, gratis udvidelse fra april - har uden tvivl spillet en rolle. Men titlen, der nu er mere end tre et halvt år efter sin debut i Early Access, holder stadig en 85% Very Positive-rating på Steam.
"Reaching 6 million players is an incredible moment for all of us," sagde Rickard Frisegård, CEO hos Stunlock Studios. "This milestone reflects years of passion, dedication and the support of a community that has kept V Rising alive and growing since its launch. We are proud of the journey we have been on together and grateful for every player who has enjoyed our world."
V Rising kan spilles på PC via Steam og på PS5.