FromSoftwares historiefortælling og verdener kan være forvirrende og svære at tolke på. YouTuberen VaatiVidya har slået sig op på, at dykke ned i FromSoftwares titler, lige fra Elden Ring og Dark Souls, til Sekiro: Shadows Die Twice og Armored Core og fortælle alt om verdenen, om hemmelighederne og meget meget andet.
VaatiVidya har mere end 3,2 millioner subscribers på YouTube og har man interesse i FromSoftwares spil og fortællinger, er det helt klart værd at følge ham og se hans mange explainer videoer.
Nu har VaatiVidya annonceret, at han vil udgive en 400 sider stor bog omhandlende alt omkring Elden Ring.
So...I'm writing a book! An interpretation of Elden Ring's lore. It's my YouTube channel in physical form, and it's called "Lore Bound". This book will bind together everything I've learned from Elden Ring, Shadow of the Erdtree, and Nightreign into one single volume.
- VaatiVidya
Bogen hedder Lore Bound: Elden Ring Explained, den er på 400 sider og fungerer som en komplet encyclopedia til Elden Rings, med alt hvad VaatiVidya har lært om universet gennem tiden.
Bogen kan fås i forskellige udgaver. Priserne starter på 267 kr. for en softcover edition og fortsætter over en softcover edition med designer sleeve til 420 kr. og videre til en Deluxe Edition til 610 kr. Der er også en bundle med både softcover edition med designer sleeve og Deluxe Edition til 926 kr. Der er en gratis digital smagsprøve på bogen, som kan downloades.
Lore Bound: Elden Ring Explained er ikke den første bog fra VaatiVidyas hånd, da han også står bag bogen Soul Arts, som indeholder fan artwork inspireret af Demon's Souls, Dark Souls, Bloodborne, Sekiro og Elden Ring, som blev indsendt til hans YouTube kanal i forbindelse med fem fan art konkurrencer han afholdte.
Der er endnu ingen udgivelsesdato på Lore Bound: Elden Ring Explained, men de forskellige udgaver kan forudbestilles her.
<bild></bild>