Det var faktisk meningen at Ubisoft skulle have offentliggjort deres finansregnskaber lidt tidligere på ugen, men de udskød i sidste øjeblik, og stoppede sågar handel med deres aktier. Dette sker midt i rygter om store omvæltninger internt i organisationen, men vi ved ikke præcis hvad der sker.
Nu har de så afsløret via et kort dokument at deres regnskaber offentliggøres i morgen fredag den 21. november inden markederne åbner, altså relativt tidligt.
Dette kommer midt i en periode med stor intern tumult, hvor en række afgørende IP'er er blevet flyttet over i Vantage Studios, der til dels ejes af kinesiske Tencent.
Vi afventer i spænding hvad forsinkelsen i sidste øjeblik betyder.