Grand Theft Auto VI bliver en udgivelse i en størrelseorden vi måske aldrig har set, en lancering så signifikant at det kan være svært at forudse hvilken effekt spillet har på omkringliggende lanceringer fra andre studier.
Og det forventes også at være lidt af en kritikerdarling, og spørger du Palworlds Publishing Manager, John Buckley, så kan det ende med eksempelvis at støvsuge priser i en sådan grad, at konkurrerende spil vil direkte undgå at blive lanceret i det samme vindue.
Mere specifikt, fordi spillet lanceres den 19. november, så vil det ikke blive medtaget i Game Awards (og mange andre awardshows) 2026-sæson, men i 2027-sæsonen, og her siger Buckley:
"Interestingly, just a little industry knowledge for all you gamers, a November 19 launch puts them outside the nomination window for most games awards in 2026. Intentional or...? Either way, expect to see many games (especially AAA ones) swerve to avoid the 2027 awards season."
<social>https://x.com/Bucky_cm/status/1986583034326622227?s=20</social>
Vi tænker dog dette er lettere søgt, eftersom spil sjældent planlægger lanceringsdatoer efter muligheden for at få priser ved blandt andet Game Awards det pågældende år.