Ubisoft har været i store økonomiske problemer, og der har været rygter om, at de var ved at blive solgt. Der blev yderligere pustet til dommedagsteorierne omkring virksomheden, da det det nu frigivne regnskab blev forsinket og alt handlen med Ubisoft aktioner af den årsag blev af den årsag sat på pause for at undgå spekulationer. Grunden til forsinkelsen var dog på grund af en fejl i regnskabet, som skulle justeres inden det kunne blive præsenteret.
Men det lader til, at Ubisoft faktisk klarer sig ganske godt. I forhold til året før steg Ubisofts netto-salg (det totale salg) i første halvår af regnskabsåret 2026 med 20% til 772 millioner euro (5,8 milliarder kroner). Digitalt salg udgjorde en stor del af dette beløb, helt 89% (686 millioner euro - 5,12 milliarder kroner) og det er en stigning på lidt over 30% i forhold til sidste år. Spillerne investerede også mere i Ubisofts bagkatalog end tidligere, og disse indtægter steg med hele 52% i forhold til samme periode sidste år.
In a highly competitive market, Ubisoft delivered net bookings above guidance, on the back of stronger-than-expected partnerships that underscore the appeal and reach of our brands. [...] The Assassin's Creed franchise exceeded our expectations, confirming its positive momentum and ability to engage players over time. The Division 2 also continued to perform strongly, benefiting from the momentum of the Battle for Brooklyn DLC, with the game's first semester already exceeding last year's annual bookings.
- Ubisoft, H1 2026 report
Ubisoft har i gennemsnit 34 millioner aktive spillere om måneden på tværs af deres portfolio og i første halvår af deres 2026 regnskabsår, blev der registreret 88 millioner unikke brugere. Man kan i rapporten også se, at Prince of Persia: The Sands of Time remake, Rainbow Six Mobile, The Division Resurgence og et endnu ikke annonceret spil (Assassin's Creed: Black Flag remake(?)), alle står til at udkomme inden april 2026.
Det lader heldigvis til, at tingene ikke ser helt så slemt ud, som mange havde forventet og måske er Ubisoft ved at have vendt nogle trange år til bedre tider.