Microsoft har hævet priserne på Xbox Series X og Series S i flere omgange, og har peget på globale vanskeligheder og tariffer som værende en af grundende til disse stigninger. Nu er der måske endnu en på vej, men denne gang kan skylden muligvis placeres hos... OpenAI.
Moore's Law is Dead kan rapportere baseret på samtaler med kilder, at grundet en omfattende aftale mellem Samsung og SK der blev indgået her i oktober, der betyder at næsten halvdelen af verdens samlede DRAM output skal sendes direkte til OpenAI til brug i Stargate-datacentre.
Det betyder at indkøbsprisen på DRAM er steget med 170% over bare ét år, og Microsoft er angiveligt ikke villig til at tage det slag, og passerer omkostningen videre til forbrugeren via en prisstigning.
Det er værd at notere at Microsoft ikke har udtalt sig om sagen, så det er måske værd at tage dette med et gran salt, men det er ikke første gang at vi hører at AI-virksomheder som OpenAI, Google, Microsoft og andre opkøber komponenter i et omfang aldrig før set for at fodre datacentre verden over.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=BORRBce5TGw</social>