Wicked: For Good scorer rekord på $226 millioner over weekenden

Filmen grundsmadrede forgængerens box office-resultat.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-24

Wicked: For Good fik premiere i weekenden, og det står hurtigt klart, at fans har været ivrige efter at se fortsættelsen, for publikum er strømmet i biografen. Anden del af musicalfilmatiseringen har nemlig indtjent hele 226 millioner dollars i åbningsweekenden.

Ifølge Box Office Mojo har Wicked: For Good hentet 150 millioner dollars i de amerikanske biografer, mens yderligere 76 millioner kommer fra resten af verden. Det er et markant stærkere resultat end den første films globale åbningsweekend på 164 millioner dollars.

Det betyder nye rekorder som den største biografåbning nogensinde for en film baseret på et Broadway-show, og samtidig giver det både Ariana Grande, Cynthia Erivo og instruktør Jon M. Chu deres bedste åbningsweekend til dato. Det er også årets næststørste åbningsweekend i USA i 2025, og meget tyder på, at den holder den placering året ud.

Hvis du endnu ikke har været i biografen for at se Wicked: For Good, kan du læse vores anmeldelse af filmen på forhånd her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage