Mens andre typer RPG'er er ved at gøre stort comeback, har CD Projekt Red ingen planer om at droppe den store open world-RPG-formel, de har arbejdet med siden The Witcher 3: Wild Hunt.
CD Projekt Reds CEO Michał Nowakowski fortalte PC Gamer, at selvom spil som Baldur's Gate III fungerer som inspiration, er studiet ikke interesseret i at lave noget i stil med Larians spil.
"There was a lot of inspiration in what Baldur's Gate III did, but I think we're still sticking to what was in Witcher 3, Cyberpunk. But we don't want to just make another game like that, just with better graphics. We do want to innovate," sagde han.
"We definitely are not going to make a game like Larian did. That's the kind of game they can make. But a lot of stuff with how they can interact with the world and what it does was, for sure, some inspiration to us," tilføjede han.
Der er enorm hype omkring The Witcher 4, og fans glæder sig til igen at vende tilbage til monsterjægeruniverset. Men eftersom der er gået så mange år siden The Witcher 3 blæste benene væk under os, må vi afvente og se, hvordan CD Projekt Red vælger at justere deres succesformel - og om de stadig kan imponere lige så meget som for mere end et årti siden.