Rygte: FromSoftware har brugt mere tid på The Duskbloods gameplay end alle deres tidligere spil

Og ja, det er inklusiv Elden Ring.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-26

Det var ret overraskende at se FromSoftware afsløre The Duskbloods for lidt tid siden, netop fordi dette lader til at være endnu et meget multiplayer-centreret projekt fra et studie, der frem til Elden Ring: Nightreign primært har fokuseret på singleplayer-orienterede spil (udover den online-dimension der er i alle deres spil, naturligvis).

Men noget tyder på at udover at tilbyde et nyt multiplayer-orienteret framework, så er gameplay ret afgørende i det kommende spil. Insider Ziostorm, der tidligere har lækket korrekt information om Elden Ring, siger i en ny video, at gameplay-systemerne i The Duskbloods er blandt studiets mest gennemtestede nogensinde.

Ikke nok med det, angiveligt er FromSoftware uhyre tilfredse med projektet, og mener at der er adskillige mekanikker der er så innovative, at det vil inspirere andre spil til at implementere lignende systemer - lidt ligesom vi så spil lade sig inspirere af Sekiros parrering.

Tag dette med et gran salt for nu, men noget tyder på at studiet står bag projektet, og at vi kan begynde at glæde os.

<social>https://www.youtube.com/watch?v=_lHUBWlGTgY</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage