Rygte: Prince of Persia: Sands of Time Remake får udgivelsesdato og ny trailer ved The Game Awards

Og så skulle det angiveligt udkomme allerede i midten af januar 2026.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-11-25

Prince of Persia: Sands of Time Remake har været undervejs i lang tid, men nu lyder rygterne, at det kan blive officielt annonceret ved årets The Game Awards og udkomme allerede i midten af januar næste år.

I Insider Gamings ugentlige podcast, nævnte værten Mike Straw at ifølge rapporter fra Tom Henderson, så skulle "a different remake" lanceres før Assassin's Creed IV: Black Flag remaken og der er formentlig tale om Prince of Persia: The Sands of Time Remake.

We've learned that the game is currently scheduled to release in mid-January 2026. According to sources, it's likely that the next look at that game could come at The Game Awards, and that's where not only a new trailer could drop, but also the firm date itself could be revealed.

- Mike Straw, Insider Gaming Weekly podcast

Der er endnu intet officielt fra Ubisoft selv, men det bliver spændende at se til The Game Awards, om der endelig er godt nyt fra Prince of Persia: The Sands of Time Remake, som vi første gang hørte om tilbage i september 2020.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage