Kiefer Sutherland er Snake i Metal Gear Solid V

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-06-06

Konami har nu bekræftet navnet på den nye stemmeskuespiller til Snake i Metal Gear Solid V: The Phantom Pain. Det bliver Kiefer Sutherland, der blandt andet er kendt for rollen som Jack Bauer i TV-serien 24 Timer.

Hideo Kojima fortæller i en ny Behind the Scenes-video, at det var producenten Avi Arad (The Amazing Spider-Man, Iron Man), som kom med forslaget om at lade Kiefer tage rollen denne gang.

Kiefer udtaler selv, at selvom han ikke er gamer, så kendte han dog til Metal Gear-serien. Det vil dog ikke være første gang at skuespilleren tager en rolle i spil, det er blandt andet sket som Sgt. Roebuck i Call of Duty: World at War.

Metal Gear Solid V: The Phantom Pain er sat til udgivelse på PlayStation 3 samt Xbox 360. Vi forventer meget mere om spillet på næste uges E3-spilmesse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage