Splash Damage foretager massiv fyringsrunde for at undgå konkurs

Det engelske studie har tidligere leveret Wolfenstein: Enemy Territory, Brink og Gears Tactics.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-11-28

Det er blevet afsløret, at udvikleren Splash Damage, som er kendt for sit samarbejde med Microsoft på Gears of War-serien, nu indleder en konsultationsproces, der vil berøre alle niveauer og medarbejdere i studiet.

Dette blev bekræftet i et LinkedIn-opslag, hvor studiet beskriver det som et "difficult step for us to take", men også som noget, der er "necessary so Splash Damage can remain agile and adaptable in what has been a very challenging market."

Det er i praksis et corporate-udenomssnak for omfattende fyringer, hvilket studiet fortsætter med at antyde uden at sige det direkte, når det også fremhæver, at "this kind of change is emotionally tough, and we will do what we can to guide our people through this process with honesty and care. We're committed to exploring every option to retain talent and making sure those affected have meaningful support throughout."

Splash Damages seneste spil var Outcasters til Google Stadia, men udvikleren arbejder i øjeblikket på Project Astrid sammen med influencerne Sacriel og Shroud.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage