Nintendo køber ret sjældent hele studier, i hvert fald ikke sammenlignet med Microsoft/Xbox, men i dag har de gjort netop dét. I en pressemeddelelse er det bekræftet, at Nintendo har opkøbt aktier i Bandai Namco Studios Singapore, en aftale der betyder, at udvikleren nu bliver en del af den bredere Nintendo-familie og omdøbes til Nintendo Studios Singapore.
Årsagen til opkøbet er dette køb "strengthening its development structure", hvor det singaporeanske studie blot fortsætter sin udviklingspipeline under det nye navn. Når det kommer til, hvad de har arbejdet på, er det som sædvanligt sparsomt med detaljer, da Nintendo sjældent deler meget om deres udviklere. Alt vi har, er rygterne om, at teamet arbejdede på Metroid Prime 4: Beyond's Switch-udgave og det aflyste Ridge Racer-spil. Vi ved dog, at virksomheden har hjulpet med udviklingen af Splatoon-serien.
Opkøbet forventes at være endeligt den 1. april 2026, hvor Nintendo overtager 80% af aktierne i virksomheden - en manøvre der dog ikke forventes at have nævneværdig effekt på Nintendos regnskab for det pågældende regnskabsår.