Det er efterhånden to år siden at Hello Games løftede sløret for Light No Fire, og siden da har vi absolut intet hørt. Dog kan man naturligvis håbe på en positiv overraskelse, men det lader altså til at projektet virkelig snegler sig afsted, og at dette er med fuldt overlæg.
For nylig blev Hello Games nomineret til Labor of Love-prisen ved Steam Awards for No Man's Sky, og i den forbindelse har Sean Murray afsløret at Light No Fire vitterligt er et slags sideprojekt som et meget lille hold arbejder på i baggrunden:
"In the background, another tiny team at Hello is continuing at pace on our next Labor of Love, Light No Fire, and we know a lot of you are keen to hear more. For now, it suffices to say that I am really pleased with the progress we are making and I think it's going to be something really special."
Det lyder mest af alt som om at størstedelen af studiets ressourcer bruges på No Man's Sky, ikke?