Netflix' Assassin's Creed-serie foregår angiveligt i det gamle Rom

Potentielt mellem 54-68 e.Kr.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-12-03

Assassin's Creed-serien har gennem årene taget os med til et hav af forskellige steder og tidsperioder, men den kommende TV-serie, som Netflix arbejder på, ser ud til at udforske helt nyt territorium - hvis man skal tro en ny rapport.

Nexus Point News har offentliggjort en rapport, der hævder, at serien vil udspille sig i det antikke Rom, nærmere bestemt perioden mellem år 54 og 68 e.Kr., hvor Nero regerede som kejser. Der er ingen konkrete plotdetaljer endnu, men det vil placere serien blandt de tidligste Assassin's Creed-projekter nogensinde - kun Origins og Odyssey finder sted tidligere i tidslinjen.

Optagelserne forventes at begynde i starten af 2026, og eftersom produktionen foregår i Italien, virker det som en yderligere bekræftelse af seriens antikke Rom-setting. Hvis du vil vide mere om projektet, kan du tjekke den seneste castinginformation her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage