De nominerede til The Game Awards - Players' Voice kategorien annonceret

Du kan stemme på dit favoritspil i 2025 nu - men skynd dig for første runde lukker i nat.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2025-12-02

The Game Awards er lige om hjørnet og nu er alle de dominerede til Players' Voice kategorien annonceret. Denne kategori er 100% bestemt af gamerne, den er inddelt i tre runder og 30 spil er nu nomineret.

Første runde slutter allerede i dag (faktisk i nat kl. 03.00), så skynd dig hvis du vil stemme. I første runde har man 10 stemmer, man kan placere på de 30 spil og være med til at afgøre, hvilke spil der går videre til runde 2.

Ikke overraskende er alle seks nominerede spil fra Game of the Year kategorien også nomineret i denne Players' Voice kategori, men der er også spil, som slet ikke er nomineret andre steder til The Game Awards, repræsenteret i denne kategori. Det drejer sig om blandt andet Repo, Delta Force og Genshin Impact.

Du kan se alle de 30 nominerede spil i Players' Voice kategorien nedenfor - og du kan stemme på dine favoritspil her, men gør det inden 03.00 natten til onsdag.

- Arc Raiders
- Battlefield 6
- Clair Obscur: Expedition 33
- Death Stranding 2: On the Beach
- Delta Force
- Dispatch
- Donkey Kong Bananza
- Doom: The Dark Ages
- Elden Ring Nightreign
- Final Fantasy XIV
- Fortnite
- Genshin Impact
- Ghost of Yotei
- Hades 2
- Helldivers 2
- Hollow Knight Silksong
- Indiana Jones and the Great Circle
- Kingdom Come: Deliverance 2
- Mario Kart World
- Marvel Rivals
- Megabonk
- Ninja Gaiden 4
- No Man's Sky
- Peak
- Repo
- Silent Hill f
- Sonic Racing: CrossWorlds
- Split Fiction
- Warframe
- Wuthering Waves

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage