I dag kigger vi nærmere på noget, der kan gøre dine streaming-drømme lidt mere virkelige. Om du drømmer om at underholde vennerne, dele dine gaming-sessioner med verden, eller bare vil prøve kræfter med at lave dit eget indhold, så kan det være rart med lidt hjælp fra det rigtige udstyr.
Vi udlodder nemlig et komplet Streamplify package med deres nyeste produkter: MIC GO Wireless, CAM G og STREAMING DECK One. Mikrofonen leverer krystalklar lyd uden besværlige kabler, webcam'et sørger for skarpe billeder, selv hvis katten beslutter sig for at smide sig på tastaturet midt i optagelsen, og streaming deck'et giver dig fuld kontrol over dine streams - lige fra scener til lydeffekter. Med det her setup kan du virkelig fokusere på indholdet og hyggen fremfor teknikken.
Svar på spørgsmålet herunder i kommentarfeltet og vind. Du behøver ikke nødvendigvis at svare i dag - alle ruder er åbne frem til kåringen kort efter nytår.
Hvis du kunne streame fra et helt skørt sted i verden, hvor ville det så være - og hvad ville du sende live?