Gamereactors Julekalender 2025: 20. december

Eufy byder sig ind med tech der hjælper dig i hverdagen.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-12-20

I dag handler det om at gøre hverdagen lidt nemmere - og måske også lidt renere. For selvom vi alle elsker et pænt hjem, er der nok ikke mange, der ligefrem glæder sig til at støvsuge efter en lang dag. Vi har udloddet dem før, men de er altså blevet ret smarte - nu handler det igen om robotstøvsugere.

Vi udlodder nemlig en Eufy Omni E25, en smart robotstøvsuger, der både kan navigere effektivt rundt i hjemmet og sørge for, at selv de små hjørner får opmærksomhed. Med kraftig sugeevne, intelligent kortlægning og automatisk tømning kan den klare det meste på egen hånd - så du kan bruge din tid på noget langt hyggeligere end at jagte støvkaniner. Det er sådan en af de ting, man først opdager, hvor meget man har savnet, når man endelig har den.

Svar på spørgsmålet herunder i kommentarfeltet og vind. Du behøver ikke nødvendigvis at svare i dag - alle ruder er åbne frem til kåringen kort efter nytår.

Er der andre kedelige husopgaver du ønsker bliver automatiseret i fremtiden, og hvis ja, hvilke?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage