The Batman - Part II har haft en svær rejse efter succesen med den første film. Oprindeligt skulle den udgives i efteråret 2025, men blev senere udsat til efteråret 2026 og dernæst til oktober 2027.
Som vi tidligere har rapporteret, er optagelserne sat til at begynde foråret næste år, så det ligner, at de faktisk kan holde sig til premieredatoen denne gang. Og nu er der tegn på, at arbejdet er i fuld gang. Deadline rapporterer, at den tidligere Marvel-heltinde Scarlet "Black Widow" Johansson er i de sidste forhandlinger om en endnu ikke afsløret rolle i The Batman - Part II.
Vi kan kun spekulere i, hvem hun skal spille. Der er flere ikoniske muligheder som Harley Quinn, Poison Ivy, Talia al Ghul og Lady Shiva - eller mere jordnære karakterer som Barbara Gordon eller Vicki Vale. Vi bemærker dog, at mange i kommentarfelterne på sociale medier håber på Andrea Beaumont - hvilket uden tvivl ville være en spændende mulighed.
Hvad synes du om Scarlett Johansson i The Batman - Part II, og hvilken rolle håber du, hun får?
<social>https://www.threads.com/@deadline/post/DR0ZLGIEoNb</social>