Arc Raiders fra svenske Embark Studios er en kæmpe succes. Det udkom i en konkurrencepræget genre og nærmest side om side med Battlefield 6. Alligevel er spillet gået fra den ene succes til den anden.
I det seneste newsletter fra analysefirmaet Alinea Analytics kan man læse, at spillet nu har rundet 7,7 millioner solgte eksemplarer på tværs af alle platforme og har rundet en indtjening på 250 millioner dollars (1,6 milliarder kroner). På Steam alene, har det rundet en indtjening på 130 millioner dollars (832 millioner kroner).
Hvis spillet fortsætter med at sælge i samme hastighed, så runder spillet 8 millioner senere på ugen og det vil ramme 10 millioner solgte eksemplarer ved årets udgang.
Det lader også til, at Arc Raiders er i stand til at holde spillernes interesse fanget, da drop-off har været minimal. Spillet stadig ligger med gennemsnitligt 1,5 millioner aktive spillere hen over weekenderne på Steam alene, og tæller man PlayStation med, ligger spillet med gennemsnitligt 2 millioner aktive spillere hen over weekenderne.
Så Arc Raiders ligner den helt store multiplayer succes i 2025 og svenske Embark Studios kan kun gå på juleferie glade og tilfredse.
<bild></bild>