Hvis du er fan af både topklasse-lyd og ikonisk motorsportdesign, så er denne præmie lige i din pitlane. Du kan nemlig vinde et sæt Bowers & Wilkins Px8 S2 McLaren Edition, der kombinerer premium byggekvalitet, aktiv støjreduktion og McLarens karakteristiske papaya-accenter. Og som om det ikke var nok, følger der også en række officielle McLaren-merchandiseprodukter med - blandt andet en backpack, et badehåndklæde og flere stilfulde goodies.
Og det er faktisk særligt tidsligt at vi åbner netop denne låge i dag, eftersom Lando Norris i skrivende stund fører F1, og skal køre i Abu Dhabi klokken 14 dansk tid. Hvordan står stillingen når støvet har lagt sig?
Lige meget hvad er vi her på redaktionen ret vilde med McLarens design her, og du kan vinde den her ret fede pakke.
Svar på spørgsmålet herunder i kommentarfeltet og vind. Du behøver ikke nødvendigvis at svare i dag - alle ruder er åbner frem til kåringen kort efter nytår.
Hvis du kunne sammensætte dit eget F1-team, som skulle bestå af celebrities, hvilke to skulle så være med, og hvorfor netop dem?