Det lader til, at vi godt kan forvente, at Prime Videos live-action-fortolkning af Tomb Raider, den der har Sophie Turner i hovedrollen som Lara Croft, bliver del af et større samlet univers af Tomb Raider-projekter, som strækker sig over flere forskellige underholdningsmedier.
Det fremgår af en ny opdatering på produktionsselskabet Story Kitchens hjemmeside, hvor man ligefrem hævder, at live-action-serien vil blive forbundet med nye spil baseret på serien - alt sammen for at "reinvent" Tomb Raider og skabe et "unified storytelling universe."
Forklaringen lyder i sin fulde form sådan her:
"Emmy winner Phoebe Waller-Bridge is spearheading the next chapter of Tomb Raider, launching an ambitious reimagining of the Lara Croft universe. Sophie Turner has been tapped to star as Lara Croft in this landmark partnership between Story Kitchen and Amazon MGM Studios. The deal will reinvent the franchise on a massive scale, interconnecting a new live-action television series and video games into a unified storytelling universe."
Det er altså ret tydeligt, at vi bevæger os direkte mod et egentligt Tomb Raider Universe, hvor en række forskellige projekter og fortællinger bindes sammen i én fælles overordnet historie.
Er du begejstret for et "unified" Tomb Raider-univers?