Brugen af AI i spiludvikling har været et kontroversielt emne, hvor nogle mener, at det risikerer at underminere kreativitet og variation, fordi AI bygger på og lærer af det, der allerede er blevet skabt. Forleden rapporterede vi, at Rockstars medstifter Dan Houser sammenlignede brugen af AI med kogalskab, hvor køer blev fodret med foder lavet af andre køers kropsdele og udviklede alvorlige problemer - som også påvirkede mennesker.
Dette har fået flere udviklere, presset af brugere, medier og ejere, til at forklare, hvordan de bruger AI i deres udviklingsarbejde, og SEGA er senest i rækken. Under Q&A (via VGC) blev spørgsmålet om besparelser hos Sega rejst, med særligt fokus på AI.
Sega siger, at de bruger AI, men kun hvor det giver mening, og de er fuldt ud klar over kritikken:
"Rather than fully following the trend toward large-scale development, we will also pursue efficiency improvements, such as leveraging AI. However, as AI adoption can face strong resistance in creative areas such as character creation, we will proceed by carefully assessing appropriate use cases, such as streamlining development processes."
Hvad er din holdning til brugen af AI i spiludvikling?