Ubisoft annoncerer The Division

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-06-11

Som prikken over i'et til Ubisofts E3-præsentation har udgiveren netop annonceret Tom Clancy's The Division, et online open-world rollespil fra svenske Massive Entertainment.

Spillet foregår i en nær fremtid, hvor en dødbringende pandemi har tvunget samfundet i knæ. Spillet foregår omkring New York, der er overtaget af bander. Man spiller som en sleeper agent fra The Division, der er sat ind for at prøve at genskabe lov og orden. Man skal både bekæmpe røvere og jagte dem, der har sluppet virussen løs.

Modsat andre Tom Clancy-spil, hvor man som regel spiller som "de bedste af de bedste", foregår The Division efter de bedste har fejlet.

Der er gadekampe og co-op på programmet, men udviklerne siger, at man også kan vælge en mere stealth-agtig tilgang. Sædvanlige rollespilsklasse er her ingen af, og i stedet sammensætter man sin figur ud fra et valg af evner, og definerer sin rolle på den måde. Altså kan man stadig spille som tank eller healer, hvis man vil det.

Demoen rundede af med et kort glimt af PvP mod en anden gruppe spillere, inden kortet zoomede ud og viste omfanget af spilverdenen.

Tjek de første billeder lige her:

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage