Warner Bros. Games-divisionen er inkluderet i Netflix-opkøbet

NetherRealm, TT Games, Rocksteady, Avalanche, hører alle med.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-12-05

Det har været lidt af en eftermiddag, hva'? Netflix annoncerede, at de havde indgået en aftale med Warner Bros. om at købe produktionsgiganten for en uhyre stor sum på 82,7 milliarder dollars. Der er blevet stillet mange spørgsmål om, hvordan dette vil fungere i forhold til streaming samt film- og TV-produktion, men vi gamere ville også gerne vide, hvordan denne enorme handel vil påvirke fremtiden for Warner Bros. Games og dets tilhørende udviklere.

Som en del af en nylig konferenceopkald, bemærket af Game Developer, blev det direkte nævnt af en talsmand fra Warner Bros. Discovery, at Warner Bros. Games-divisionen vil blive inkluderet i salget til Netflix.

Det betyder, at Harry Potter-eksperterne Avalanche Software (Hogwarts Legacy) og Portkey Games (Quidditch Champions), Mortal Kombat-skaberen NetherRealm Studios, Suicide Squad og Batman: Arkham-skaberne Rocksteady Studios, Lego-mestrene TT Games, Gotham Knights-udvikleren Warner Bros. Games Montreal, samt supportstudierne i New York, Boston og San Francisco, alle snart kunne blive en del af Netflix Games.

Hvad dette betyder for deres fremtid, må tiden vise, da Netflix ikke har haft den bedste start i videospilsektoren, men de har heller aldrig haft udviklere af denne størrelse og potentiale under deres kontrol. Samtidig har Warner Bros. ærligt talt været ganske elendig til at styre sine videospilsprojekter på det seneste, så det kan vel næppe blive meget værre, ikke?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage