Der er nu mindre end ti dage tilbage, før Fallout: Sæson 2 har premiere, hvor vi igen skal følge historien om Lucy MacLean (spillet af Ella Purnell) og de mange andre... interessante karakterer. Første sæson var utroligt succesfuld, så forventningerne er naturligvis endnu højere denne gang.
Seriens popularitet rejser spørgsmålet om, hvorfor Bethesda ikke har valgt at "filmatisere" sin anden store serie, nemlig Elder Scrolls. Eurogamer benyttede lejligheden til at spørge Bethesda-veteranen Todd Howard om dette i et nyligt interview. Heldigvis virker han ikke afvisende over for idéen, men siger, at det vil kræve meget arbejde og tage tid:
"I will say this, the Fallout journey was like a 10-year one. After Fallout 3, people were asking to do a movie or show for Fallout, and we really took our time."
Han forklarede dog også, at han "can't rule in or rule out an Elder Scrolls thing in the future," men siger, at Fallout føltes mere særpræget og bedre egnet som en serie på nuværende tidspunkt, og at det også har "more to say in its genre." Derfor kan der komme en Elder Scrolls-film eller serie i fremtiden, men at vi må være forberedte på at vente:
"But, you never know. I think the impact of the show on Fallout as a franchise has been bigger than I expected, so it does make you think like 'hey, is there a path?'. But, nothing today... [and] I'm willing to say 'no' for a decade."
Tror du, The Elder Scrolls ville fungere godt til film eller serie?