Microsoft kan nu fortælle lidt mere om planerne omkring deres udfasning af Microsoft Point-systemet. Ganske enkelt vil et indestående af point på din nuværende Xbox 360-konto blive omvekslet til et pengebeløb på din konto.
Har du ubrugte point-kort liggende, kommer de dog til at kunne indløses i 2014 også, så der er ingen hast med at få dem omsat. Både Xbox 360, Windows-mobiler og Xbox One vil således fremover køre med helt almindelige danske kroner som betalingsform (altså for os danskere naturligvis).
Du kan læse meget mere fra E3-messen på vores E3-temaside.