Forskere i Storbritannien har afdækket det ældste kendte bevis for bevidst ildskabning af mennesker: en neandertalerildsted dateret til omkring 415.000 år siden. Opdagelsen, gjort i en tidligere lergrube nær Barnham i Suffolk, rykker tidslinjen for kontrolleret ild langt tidligere tilbage end tidligere antaget.
Det ældste kendte bevis på bevidst ildskabning af mennesker
Forskere fandt opvarmet ler, knuste flintværktøjer og to stykker jernpyrit (et mineral, der kaster gnister, når det slås mod flint), hvilket indikerer, at tidlige mennesker bevidst skabte og gentagne gange brugte ild på stedet. Ildstedet stod ved siden af det, der engang var et vandhul, og det ser ud til at have været et almindeligt lejrsted.
Holdet siger, at beviserne viser, at neandertalere transporterede pyrit specifikt for at lave ild, hvilket udfordrer gamle antagelser om deres evner. Indtil nu dateres det tidligste bevis på ildskabning til kun omkring 50.000 år siden i det nordlige Frankrig. Denne nye opdagelse viser, at de tidlige neandertalere var langt mere avancerede, end det ofte fremstilles.
Det tidligste bevis dateres til kun omkring 50.000 år siden
Kontrolleret ild ville have været centralt for overlevelse i koldere klimaer som Storbritannien, idet det muliggjorde madlavning, varme, natlige sammenkomster og potentielt støttede udviklingen af sociale bånd og sprog. Madlavning hjalp også tidlige mennesker med at fordøje hårdere fødevarer, hvilket frigjorde energi til hjernens vækst.
Stedet er ældre end de tidligste fossiler af Homo sapiens, hvilket antyder, at neandertalerne var ildskaberne. Selvom der ikke blev fundet menneskelige rester i Barnham, styrker nærliggende fund af neandertalerknoglefragmenter sagen. Tests viser, at ildstedet brændte gentagne gange ved temperaturer over 700°C, hvilket bekræfter bevidst brug frem for naturlig skovbrand. For mere information blev forskningen offentliggjort onsdag i tidsskriftet Nature.