Rockstar afviser igen anklager om "union busting"

De kalder også anklagerne "entirely false and misleading."
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2025-12-15

Efterhånden har vi et ret godt billede af sagen mellem Rockstar og de 34 fyrede ansatte, der fra den ene dag til den anden blev eskorteret ud af hovedsædet i Edinburgh for, ifølge Rockstar selv, at have delt sensitiv intern data.

Takket være dygtige graverjournalister har vi nemlig præcise billeder af hvad de delte, og det var, sjovt nok, oplysninger om forringelser af arbejdsforhold, og planer at danne en intern fagforening.

Men Rockstar holder fast i deres forklaring. I en opfølgende besked til IGN siger de at de ansatte blev retmæssigt fyret for "gross misconduct", og de kalder også anklager om noget andet for "entirely false and misleading":

"Rockstar Games took action against a small group of individuals, across the UK and internationally, who distributed and discussed confidential information (including specific game features from upcoming and unannounced titles) in a public forum, in breach of company policy and their legal obligations. Claims that these dismissals were linked to union membership or activities are entirely false and misleading,"

Medier som People Make Games sætter dog spørgsmålstegn ved den forklaring, eftersom der ikke findes nogen beviser for at de netop har delt spilspecifikke detaljer.

Lige nu efterforsker det engelske Parlament sagen, og der kommer også til at starte en retsag før eller siden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage