Det stod klart bare en enkelt dag efter premieren på Zootopia 2, at markedet ville respondere ret positivt på filmen, også selvom anmeldelserne var noget lunkne sammenlignet med den skelsættende første film.
Særligt på grund af omsætning fra det kinesiske marked, så har filmen stort set domineret siden den fik premiere i slutningen af november. Som IGN skriver passerede den $1.13 milliarder henover weekenden, og dermed har den også slået den tidligere rekordindehaver for 2025, Lilo & Stitch, der sluttede med $1.03 milliarder.
Dette er dog "kun" den største Hollywood-lancering i år, eftersom kinesiske Ne Zha 2 har ramt $1.9 milliarder globalt, hvoraf størstedelen naturligvis, igen, kommer fra Kina.
Har du set den?