Vi lukker her for årets adventskalender, et lille bonusindslag i form af ekstra konkurrencer, som vi håber I har nydt i fulde drag. Det er stadig vores største fornøjelse at fyre så mange af disse i i december, og nu slutter vi af med et brag fra Hue.
Mere specifikt stiller vi et solidt starter kit på højkant, der giver dig mulighed for at smage lidt på Philips Hues ekspansive økosystem. Vi snakker et Essentials Starter Kit her med adskillige farve E27-lyskilder, en Bridge og en Dimmer.
Svar på spørgsmålet herunder i kommentarfeltet og vind. Du behøver ikke nødvendigvis at svare i dag - alle ruder er åbner frem til kåringen kort efter nytår.
Hvis du kunne designe din helt egen Hue-scene, hvordan skulle lysene så reagere, hvad skulle navnet på scenen være, og hvilken stemning skulle den gerne skabe?