ININ Games, der udgiver af R-Type Dimensions III, har gode nyheder (og en mindre god). Indie-spiludgivere har kæmpet hårdt for at få deres fysiske spiludgivelser til at komme på cartridges og ikke på såkaldte Game Key Cards. Indtil nu har denne mulighed dog været fuldstændig umulig, da omkostningerne ved det fysiske medier tog hele profitmarginen på disse versioner, hvilket også forklarer, hvorfor mange udviklere vælger ikke at udgive en fysisk version af deres spil direkte på Nintendos nye konsol. Alternativt gør de det på et Game Key Card, men nu er der tilsyneledense ændringer på vej.
ININ bekræfter, at Nintendo for et par dage siden tilbød sine partnere og tredjepartsudgivere en cartridge-mulighed, der var mindre i lagerstørrelse og billigere end det, der tidligere var tilgængeligt. Dette synes at have været den sidste forhindring i tilfældet med R-Type Dimensions III, som nu er bekræftet at ankomme komplet på cartridge til Switch 2.
Den mindregode nyhed er dog, at de ekstra produktionsomkostninger vil øge prisen med omkring 10 euro (75 kr.) i forhold til, hvad de havde planlagt. Spillet vil dog kun komme på cartridge i USA og Europa og gælder for både standard og special editions af spillet.
<social>https://x.com/ININ_Games/status/2002060129512947968</social>
Dette tiltag kan være første skridt imod, at mindre udviklere kan drage fordel af billigere cartridges fra Nintendo. Måske vil de store titler fortsætte med at komme som Game Key Cards, mens de mindre "tunge" indie-udgivelser måske kan blive udgivet i sin heldhed på cartridges nu. Kan du lide idéen?