Frankrigs regering presser nødbudgetlovgivning igennem parlamentet for at holde staten i gang ind i det nye år, efter at politisk dødvande satte en stopper for forhandlingerne om budgettet for 2026.
Lovgiverne lykkedes ikke fredag med at nå til enighed om et fuldt budgetforslag, hvilket tvang premierminister Sébastien Lecornus mindretalsregering til at søge en midlertidig foranstaltning, der ville tillade fortsat offentlige udgifter, skatteopkrævning og lån i januar. Uden lovgivningen risikerer Frankrig en delvis regeringsnedlukning ved årets begyndelse.
Regeringens talsmand Maud Brégeon sagde, at nødloven var designet til at købe tid til de endelige forhandlinger og understregede, at den ikke var en erstatning for et fuldt budget. Præsident Emmanuel Macron gentog dette synspunkt og sagde, at et ordentligt budget skal vedtages så hurtigt som muligt i januar.
Frankrig brugte en lignende nødbudgetlov sidste år
Parlamentet forventes at godkende rollover-foranstaltningen tirsdag, et skridt som investorer og kreditvurderingsbureauer nøje følger. Frankrig har i øjeblikket eurozonens højeste budgetunderskud, hvilket lægger yderligere pres på regeringen for at genoprette finanspolitisk stabilitet.
Lecornu har begrænset spillerum i et dybt splittet parlament, hvor budgetstridigheder allerede har væltet tre regeringer, siden Macron mistede sit flertal ved et hurtigvalg sidste år. Selvom nogle lovgivere har opfordret premierministeren til at bruge særlige forfatningsmæssige beføjelser til at gennemføre et kompromis, kan det udløse et mistillidsvotum.
Frankrig brugte en lignende nødbudgetlov sidste år og udvidede udgiftsbeføjelserne, indtil et fuldt budget blev vedtaget i februar, en forsinkelse regeringen sagde kostede staten omkring 12 milliarder euro.
Regeringens talsmand Maud Bregeon:
"Denne særlige lov er ikke et budget... vi må, så hurtigt som muligt, i januar, udarbejde et budget for landet."