Vi ved endnu ikke noget om Links næste eventyr. Vi kan dog godt antage, at det bliver en meget ventet Switch 2-eksklusiv titel. Nintendo har tidligere sagt, at den retning, serien har taget med Breath of the Wild og Tears of the Kingdom, vil fortsætte. I et interview med 4Gamer har Eiji Aonuma, seriens producer, nu sagt, at nogle af elementerne fra Hyrule Warriors: Age of Imprisonment har inspireret Nintendo til næste udgivelse.
"Hyrule Warriors: Age of Imprisonment is the first Zelda title on Nintendo Switch 2. To be honest, we wanted to be the ones to release the 'first' one ourselves. Still, the inspiration we've gained from collaborating with Koei Tecmo like this may be reflected in the next Zelda we create. As you play Hyrule Warriors: Age of Imprisonment, we hope you'll imagine those possibilities and look forward to our Zelda."
Hvilke inspirationer og elementer Nintendo måske henter fra Koei Tecmos spin-off, må tiden vise. Måske vil det involvere at styre flere karakterer, mere action eller noget andet, der findes i spillet.
Selvom et nyt traditionelt Zelda-spil sandsynligvis er et par år væk, markerer 2026 også seriens 40-års jubilæum. Forhåbentlig har Nintendo noget at byde på i forbindelse med fejringen. Måske en trailer for den kommende live-action film, som i øjeblikket optages i New Zealand og får premiere i 2027. Eller måske endda en afsløring af et nyt spil.