E3-messen er nu ovre, og den enorme spilmesse har sat ny rekord i antal af besøgende. 48.200 journalister, PR-folk, udgivere, udviklere og "professionelle gamere" besøgte messen.
Gamescom plejer at tælle resultaterne i hundredetusinder, men for en lukket messe er tallet ganske solidt.
Samtidig har folkene bag E3-messen allerede nu leveret datoen for næste års E3-messe. Den 10-12 juni 2014 går det atter løs i Los Angeles Convention Center.
I de kommende uger har vi masser af GRTV fra dette års messe, og du kan naturligvis stadig læse vores dækning på E3-temasider.