Vi har haft flere brugere, der spekulerede i om den nye family sharing på Xbox One kunne tillade 10 "familiemedlemmer" at spille samme spil på samme tid. Det er dog ikke tilfældet, fortæller Microsofts Yusuf Mehdi.
Der er ingen der forhindrer dig i at lave en "familie" og så spille på skift, og derved spare en del kroner. Og Microsoft kræver ikke bevis for, at I rent faktisk er af kød og blod. Men du kan altså ikke forvente at spille co-op over nettet med en ven med kun én kopi af spillet.
Så har du en ven eller to og en bunke singleplayer-spil er der gode kroner at spare, vil du spille multiplayer, er det bare at indkøbe et spil pr. mand som sædvanligt.