Ubisoft har lukket alle Rainbow Six Siege severe og markespladser på tværs af alle platforme ned. Det oplyser de på den officielle Rainbow Six Siege konto på mediet X.
Rainbow Six Siege er et af Ubisofts mest populære multiplayer spil, men her, kort efter jul, lader det til at spillet og serverne bag har været udsat for et omfattende hackerangreb. Det startede med at spillere blev udelukket og banned fra spillet med underlige og ret kontroversielle beskeder. Andre har modtaget sjældne og "developer-only" skins til deres karakterer og milliarder af in-game credits til en værdi op mod 80-100.000 danske kroner.
Nu har Ubisoft reageret med at "investigate the incident" og en time senere lukkede de helt ned for spillet og alle markedspladser på tværs af alle platforme. De har dog ikke officielt været ude og sige, at der var tale om et hackerangreb og kalder det i skrivende stund stadig for et "incident".
Det vides ikke hvor længe nedlukningen af Rainbow Six Siege vil vare, hvor stor omfanget af skaderne er og hvor voldsomt spillerne er blevet ramt. Der er formentlig nogen hos Ubisoft i Montreal, som får noget overarbejde her mellem jul og nytår.
<social>https://twitter.com/Rainbow6Game/status/2004943312390926740</social>