Det ser ud til, at PlayStation 5 ROM keys er blevet lækket. Hvis dette ikke straks udløser alarmklokker, er disse nøgler det mest beskyttede lag af konsollens sikkerhed og er specifikt knyttet til PS5's hardware.
Som rapporteret af TheCyberSecGuru er ROM nøgler "the hardware root of trust", hvilket betyder, at de ikke kan ændres via en softwareopdatering, og når folk først har adgang til dem, er det utroligt svært at tage det tilbage. Nye ROM nøgler kunne tilføjes til en ny version af PS5-hardwaren via AMD APU'erne, men det ville betyde, at alle PS5'er, der er solgt indtil nu, stadig vil kunne udnyttes, hvilket fører til et lignende scenarie som det, vi så med PS3, hvor modbare versioner af konsollen blev solgt via second-hand dealere.
Custom bootloadere, Linux-understøttelse og jailbreaking ser ud til at kunne komme på menuen snart, hvilket vækker bekymring om sikkerheden på PS5-konsoller. Det betyder ikke, at du snart kan finde moddede PS5'er ude i det fri, men det er et godt skridt derhen imod.