Biograferne har det sværere end nogensinde før i forvejen, men noget tyder på at det står til at blive endnu værre, eftersom det som mange havde forestillet sig ville ske, hvis altså Netflix' planlagte køb af Warner Bros. godkendes, nu italesættes.
Vi taler naturligvis om hvordan en streamin-gigant som Netflix vil behandle Warner Bros.' typiske biografstrategi. I en rapport hos Deadline fremgår det nemlig, at insidere med kendskab til Netflix' strategi siger at streaming-giganten planlægger at holde biograffilm i biograferne i bare 17 dage inden at filmene derefter vil ankomme på streaming:
"Sources have told Deadline that Netflix have been proponents of a 17-day window which would steamroll the theatrical business, while circuits such as AMC believe the line needs to be held around 45 days."
Selv de nævnte 45 dage har været kontroversielle, eftersom mange mener at det fuldstændig destruerer films potentiale til at generere de nødvendige beløb i biograferne for at være profitable. Bare 17 dage ville indlede en ny streaming-fokuseret æra for hele Warner Bros', og sikkert også for resten af den traditionelle filmbranche.
Det skal dog siges at handlen endnu ikke er godkendt.