Hollow Knight: Silksong vinder The Steam Awards' 2025 Game of the Year

Peak, Clair Obscur: Expedition 33, Arc Raiders, Dispatch, og andre er også blevet anerkendt.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-01-06

Clair Obscur: Expedition 33 er af mange prisuddelere og fans blevet betragtet som årets bedste spil i 2025 - men ikke af brugerne på Steam, der har stemt ved The Steam Awards. I løbet af weekenden blev vinderne af den årlige prisuddeling nemlig offentliggjort, og her løb en indie-efterfølger med den fornemmeste hæder og endte samtidig som den største vinder målt på antal priser.

Årets Game of the Year ved The Steam Awards 2025 er gået til Team Cherrys Hollow Knight: Silksong, et spil som også kunne tage prisen for Best Game You Suck At med hjem. Spillet er det eneste, der har modtaget mere end én pris, da alle øvrige kategorier er blevet vundet af forskellige titler, og den fulde liste over vindere kan ses nedenfor.


Game of the Year - Hollow Knight: Silksong
VR Game of the Year - The Midnight Walk
Labor of Love - Baldur's Gate III
Best Game on Steam Deck - Hades II
Better With Friends - Peak
Outstanding Visual Style - Silent Hill f
Most Innovative Gameplay - Arc Raiders
Best Game You Suck At - Hollow Knight: Silksong
Best Soundtrack - Clair Obsur: Expedition 33
Outstanding Story-Rich Game - Dispatch
Sit Back and Relax - RV There Yet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage