Noget tyder på, at download-tjenesten Steam snart tilføjer muligheden for at låne spil fra sin samling ud til vennerne. Brugere på NeoGAF har gennemgået den seneste betaudgave af Steam, og fundet frem til kode, der peger i den retning.
Linjerne lyder således:
"SteamUI_JoinDialog_SharedLicense_Title" "Shared game library"
"SteamUI_JoinDialog_SharedLicenseLocked_OwnerText" "Just so you know, your games are currently in use by %borrower%. Playing now will send %borrower% a notice that it's time to quit."
"SteamUI_JoinDialog_SharedLicenseLocked_BorrowerText" "This shared game is currently unavailable. Please try again later or buy this game for your own library."
I øjeblikket er det ikke muligt at dele ellere videresælge de spil, man har i sin Steam-samling. Om lånefunktionen kommer til at gælde alle spil, om det er noget udgiverne skal vælge til, eller om den overhovedet bliver til noget, vides ikke.