Roborock Saros Rover er den første robotstøvsuger der kan kravle op af trapper

Den blev fremvist ved CES.
Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2026-01-08

En stor ulempe ved automatiske støvsugere har siden introduktionen været et Dalek-lignende problem: de kan ikke gå op ad trapper og er derfor afhængige af mennesker til at flytte dem mellem etager.

Denne designbegrænsning, som forhindrer dem i at jage kæledyr, støv og små mennesker på alle etager, er nu blevet adresseret af Roborock med den nye Saros Rover-model, som ikke blot kan gå op ad trapper, men også rengøre dem.

Den er udstyret med en såkaldt "tohjulet benarkitektur", der skal efterligne menneskeben med uafhængig bevægelse og endda er i stand til at lave små hop samt udføre hurtige retningsskift.

Som med de fleste moderne forbrugerprodukter spiller AI en central rolle, både i forhold til at kortlægge hjemmet og tilpasse sig forskellige overflader og typer af trapper, hvor selv buede trapper kan bestiges.

Lanceringsdato og pris er endnu ukendt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage